Bon Ami® - Leverandør af sexlegetøj til Danmarks voksne kvinder...
Presse
Skrevet af Vibe Bregendahl
P4 Østjylland reportage med Bon Ami - Længde 5:00 min
Af Christian Kloster
"...Ida Lykkepiel er indehaver af et andet dildopartyfirma, Bon Ami, der arrangerer 2.000 dildoparties om året i Danmark, heraf 400 i Århus. På grund af den hastigt voksende efterspørgsel har hun netop ansat tre nye medarbejdere, så der i dag er 52 ansatte.
»Pigerne bliver bliver mere bevidste om deres sexliv. Det er svært at følge med lige nu, for pigerne er helt vilde og anbefaler det til alle veninderne,« siger Ida Lykkepiel, der oplyser, at der bliver solgt sexlegetøj for omkring 4.500 kroner til et party med 10-12 deltagere...."
Af Thomas Gösta Svensson - 12:45 - 10. apr. 2006
Kvinder vilde med dildo-parties
Hjemmesalg af sexlegetøj er en god forretning. Danske kvinder vil ha' homeparties, hvor de kan købe dildoer, elskovskugler og frækt undertøj.
Glem alt om skåle og kopper i Tupperware - danske kvinder vil ha' homeparties, hvor de kan købe dildoer, elskovskugler og frækt undertøj.
Siden fænomenet dildoparties blev introduceret herhjemme for et par år siden, er antallet firmaer, der tilbyder de utraditionelle salgsarrangementer, steget til 17.
Det vurderer Ida Lykkepiel, der er medejer af Danmarks største udbyder af dildoparties, BonAmi.dk. Firmaet har siden starten i november 2003 udbygget hæren af sælgere fra en enkelt til 43.
- Det går forrygende stærkt i øjeblikket. Danske kvinder opfatter ikke længere dildofester som vulgære pornoarrangementer. De ser det nu som en præsentation af lækre erotiske hjælpemidler af høj kvalitet, siger hun.
70-årig med elskovskugler
BonAmi.dk får omkring 40 bookninger af dildofester om ugen, og det er kvinder i alle aldre og med alle slags lyster, der møder op til arrangementerne.
- Vi møder mange forskellige typer kvinder. Jeg har både solgt legetøj til nysgerrige 18-årige piger og elskovskugler til en 70-årig dame, der ville træne underlivet.
- Arrangementerne er egentlig meget i stil med Tupperwares. Det er gerne en seks-otte veninder, der mødes til en hyggelig aften, fortæller Ida Lykkepiel.
Starter småt
Kvinderne starter ifølge Ida Lykkepiel i det små med at købe glidecreme, inden de kaster sig over større ting.
- De skal jo lige i gang. Førstegangskøberne er jo ikke meget for at slæbe en kæmpe dildo med perler med hjem til kæresten. De vil lige bryde isen først med en lille uskyldig ting og få snakket med partneren om det, og så kommer de gerne igen efter mere avanceret sexlegetøj, siger hun.
Sex-legetøj til alle
Skrevet af Line Hvid
Ved du hvad din veninde har liggende i sengebordsskuffen? Er du så åben omkring din seksualitet, at du kunne tale frit med dine veninder ved et homeparty med sex-legetøj?
19. januar 2005
Ida Lykkepiel er medejer af firmaet Bon Ami, som på et år har udviklet sig fra et lille firma til et større foretagende med 18 sælgere landet rundt. De arrangerer homeparties med sex-legetøj, og de kan mærke, at forespørgslen stiger i takt med, at blufærdighedsgrænsen hele tiden rykker sig.
- Vi møder mange forskellige typer kvinder ved vores homeparties, lige fra den nysgerrige 18-årige, som vil vide mere om sex-legetøj til den 50-årige kvinde, som vil forny sig selv, fortæller Ida Lykkepiel.
Hvordan fungerer et homeparty med sex-legetøj?
- Du samler dine veninder til en spændende og udfordrende aften.
- Det er gratis at afholde et homeparty med Bon Ami. Sælgeren tjener kun på det hun sælger.
- Et homeparty tager ca. 3 timer.
- Alle varer bliver sendt rundt sådan at alle får lejlighed til at se, røre, dufte og smage.
- I får jer en hyggelig, afslappet aften i veninders lag.
En afslappet aften
Når Ida Lykkepiel tager rundt og holder homeparties, oplever hun, at kvinderne i løbet af aftenen åbner mere og mere op. På den måde kan veninder blive bragt tættere på hinanden og sammen flytte grænserne for, hvad de kan tale med hinanden om. Ida Lykkepiel understreger dog, at det er vigtigt, at sælgeren mærker efter og ikke sætter kunderne i en ubehagelig situation. Den afslappede stemning ved et homeparty opfordrer blot kvinden til at åbne op. Hun bliver ikke tvunget.
Tester selv legetøjet
Sælgerne er blevet sat godt ind i funktionaliteten af det enkelte stykke legetøj. Det er vigtigt, at kvinderne lærer, hvordan produkterne virker. Sælgeren må dele ud af sin viden omkring, hvilke punkter på kroppen et bestemt legetøj er beregnet til. Ida lykkepiel fortæller i øvrigt velfornøjet, at hun selv tester alt sex-legetøjet.
Krav på et godt sexliv
Ida Lykkepiel fortæller, at der er et overtal af singler ved hendes homeparties. Hun mener ikke, at disse kvinder bruger sexlegetøj som erstatning for mænd. De har lært, at det ikke er nogen skam at være single, og at det er muligt at have det sjovt uden en mand. Det er nærmest blevet lov i år 2005, at kvinden har krav på et godt sexliv. Fire meget kendte newyorkersingler er blevet ?talsmænd? for kvindens seksualitet. Disse tv-stjerner har lært os, at vi gerne må invitere op til dans, og hvis vi ikke gør det, kan en vis kropsdel gå hen og blive deprimeret.